Kurser om LæseLeg

Om kurserne

Hvis du arbejder med LæseLeg eller gerne vil starte, kan du på vores kurser få en grundig gennemgang af metoden og inspiration til dit arbejde med dialogisk læsning.

Du kan vælge mellem et regionalt kursusforløb over to dage, som vi afholder i samarbejde med VIA University College, eller et lokalt kursus af en halv eller en hel dags varighed, hvor vi kommer til jer.

Kurserne er både for begyndere og mere erfarne LæseLeg-brugere med god mulighed for at inddrage deltagernes egne erfaringer.

Alle kurser indeholder en vekslen mellem teorioplæg, praktiske øvelser og refleksion over implementering af LæseLeg i den daglige pædagogiske praksis. Vi skruer op og ned for indholdet afhængig af kursets længde.